Grundtvigskirken i Esbjerg

Fødselsanmeldelse

Dit barns fødsel skal anmeldes til kirkekontoret senest 14 dage efter fødslen.

 

Hvis der har været en jordemoder til stede ved fødslen, anmeldes fødslen til kirkekontoret af denne.

Hvis der ikke har medvirket en jordemoder ved fødslen, skal forældrene selv anmelde fødslen til kirkekontoret senest 14 dage efter.

Blanket til fødselsanmeldelse kan man finde på www.personregistrering.dk Anmeldelsen afleveres i udfyldt stand sammen med de attester og papirer, der er nævnt i vejledningen. Er moderen ugift, vedlægges kun hendes dåbs-/navneattest.

Fødslen kan også anmeldes med digital signatur på www.personregistrering.dk

Ønskes anerkendelse af faderskabet i forbindelse med fødselsanmeldelsen udfyldes blanketten "Omsorgs- og ansvarserklæring". Denne erklæring medfører fælles forældremyndighed. Erklæringen kan evt. udfyldes på kordegnekontoret, hvor begge forældre møder op og underskriver erklæringen.

Den kan også sendes eller afleveres i udfyldt stand - påført 2 vitterlighedsvidner -  her vedlægges faderens dåbs-/navneattest også.