Koncerter i Grundtvigskirken

Velkommen til koncert i Grundtvigskirken, Esbjerg. Grundtvigskirken er særdeles velegnet til kirkekoncerter. Kirkerummet har en meget fin akustik både til kormusik, orkestermusik, kammermusik og især til orgelmusik. 

Spørgsmål

Har du/I yderligere spørgsmål til koncerterne, kontakt organist Helene Hersbo på mail:
Helenehersbo@grundtvigskirken.dk
eller telefon 30 34 00 44 samt kirkekontoret,
som er åbent dagligt fra kl. 9.00 - 12.30 på telefon 76 11 96 00. 

Læs brochure med større arrangementer


Kalender

04feb kl. 17:00

Koncert: Kyndelmisse-Musik-Gudstjeneste

04feb kl. 17:00
04mar kl. 16:00

Koncert ved Nicolo Sari

04mar kl. 16:00
20mar kl. 19:00

Koncert og Sogneaften

20mar kl. 19:00
24apr kl. 19:30

Koncert med Esbjerg Brass Band og Helene Hersbo - Grundtvigskirkens organist

24apr kl. 19:30
05jun kl. 15:00

Koncert: Grundlovsfest

05jun kl. 15:00

Søndag den 4. marts kl. 16.00: Vestjysk Orgelfestival – koncert ved Nicoló Sari.

Der venter tilhørerne en kæmpe oplevelse til koncerten i Grundtvigskirken.
Den meget unge orgelvirtuos, Nicoló Sari, spiller et stort og flot festprogram.

Nicoló Sari er født i 1987 i Venedig. Han er diplomuddannet i orgelspil med højeste karakter fra ”B. Marcello-”konservatoriet i Venedig.

Efterfølgende har han videreuddannet sig som orgelsolist ved konservatoriet i Vicenza, hvor han fik solisteksamen med udmærkelse.

Sin unge alder til trods har han vundet 1. prisen ved store, internationale orgelkonkurrencer i Holland, Frankrig, Italien, Schweiz og Østrig.

Han er kunstnerisk leder af ”Gaetano Callido,” international orgelfestival, og han er organist ved to kirker i Venedig, Carmine og San Trovaso.

Nicoló Sari er én af de største i den unge generation af europæiske organister.

Der er gratis adgang til koncerten i Grundtvigskirken.


Tirsdag den 20. marts kl. 19.00: Sogneaften med koncert og fortælling om ”Grundtvig og kvinderne.”

Sogneaften ved Else Mathiassen, højskoleforstander, Karen Sørensen, pianist, og Torben Lassen, trompetist - alle fra Vestjyllands højskole i Ringkøbing.
Der var mange kvinder i Nikolaj Frederik Severin Grundtvigs liv.
I ”Grundtvig og kvinderne” har vi valgt at fokusere på de kvinder, der primært prægede hans tanker, ideer og digtning.
Grundtvig er fortsat en vigtig del af det danske samfund, så også herigennem har de kvindelige tanker haft stor betydning for den danske samfundsudvikling.
Højskoleforstander og fortæller, Else Mathiassen, og musikerne, Karen Sørensen og Torben Lassen, vil give et billede af Grundtvig set gennem de meget forskellige kvinder, som formede ham.
Vi møder den stærke mor, Cathrine Marie Bang, den gamle tjenestepige, Malene Jensdatter, som han kaldte saga, sprogmesterinde, fordi hun lærte ham sange og fortællinger. Vi tager med til Langeland, hvor Grundtvig forelsker sig hovedkulds i husets frue, Constance Steensen Leth. I sin asarus bliver gudinden, Freja, og Constance et. Endelig løsriver Grundtvig sig fra Langeland og bliver efter en meget lang forlovelse gift med Lise Blicher, med hvem han får tre børn i et brydsomt liv. Knap er Lise død, før Grundtvig gifter sig med sin store kærlighed, inspirator og åndsfælde godsejerinden, Marie Toft, som dør efter få år. Grundtvig bliver alene med den lille søn, Frederik, hvorefter han falder for den yngre, livlige Asta, med hvem han får sit sidste barn, Asta Marie Elisabeth, i en alder af 80 år.


Tirsdag den 24. april kl. 19.30: Koncert med Esbjerg Brass Band og Helene Hersbo, Grundtvigskirkens organist.

Esbjerg Brass Band har tradition for at spille et enkelt musikstykke sammen med Grundtvigskirkens organist ved den årlige Jule-Syng-Sammen. Der opstår en helt særlig klang, når orglet og messinginstrumenterne smelter sammen.
Ved denne koncert vil vi gerne udnytte de klanglige muligheder til fulde. Programmet vil derfor byde på en række musikstykker, hvor orglet og Esbjerg Brass Band vil lade tonerne klinge i smukt sammenspil i kirken.

På programmet vil blandt andet også være "Divertimento for Brass Band" af Harry Lender, skrevet til Esbjerg Brass Bands 10-års jubilæum i 1986. Esbjerg Brass Band dirigeres af Peter Vogel.
Velkommen til en spændende koncert.