Fadervor

Fadervor, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen.

Kristendommens vigtigste bøn

Fadervor er den ældste og mest brugte bøn i kristendommen. Vi kender den fra Bibelen, hvor det bliver fortalt, at disciplene spørger Jesus, om han kan lære dem at bede. Jesus lærer så sine disciple at bede fadervor.

Hvad betyder Fadervor?

Hvad er det man beder om, når man siger fadervor, og hvem er det man henvender sig til? Martin Luther forklarede Fadervor i en lille bog for almindelige mennesker: Den lille Katekismus.

"Fadervor"
Bønnen Fadervor begynder med at kalde Gud for Fader. Det understreger det nære forhold mellem den, som beder, og Gud. Martin Luther skrev i sin lille Katekismus:
"Gud vil dermed opmuntre os til at tro på, at han virkelig er vores Far, og at vi virkelig er hans børn. Det gør han for, at vi trygt og med al tillidsfuldhed skal bede til ham, ligesom de kære børn kommer til deres kære far."  Den kristne må altså have tillid til, at selvom Gud er i Himlen, så er forholdet til ham alligevel nært. Mennesker kan trygt bede til Gud, for han vil lytte til hver enkelt.

"Helliget blive dit navn"
Med ordene ”Helliget blive dit navn” beder man om, at Gud må blive hellig for os - at vi må åbne os for at modtage Guds hellighed.

"Komme dit rige"
Guds rige er ikke som et geografisk afgrænset rige som f.eks. det danske rige. Guds rige er overalt, og derfor beder vi om, at Guds rige også må komme til os, så vi kan få del i det. Martin Luther skrev:
"Guds rige kommer vel af sig selv uden vor bøn, men vi beder i denne bøn, at det også må komme til os."

"Ske din vilje som i himlen således også på jorden"
På jorden hersker både godt og ondt - både Gud og Djævelen. Djævelen vil hele tiden forsøge at udbrede sin ondskab. Martin Luther skrev, at Guds vilje sker på jorden, "når Gud bryder og hindrer enhver ond plan og vilje, der ikke vil lade os hellige hans navn og ikke lade hans rige komme. For det er jo Djævelens, verdens og vort køds vilje." Kristendommen tror på, at Kristus vender tilbage og genopretter verden, som Gud ønsker den - nemlig uden ondskab. Indtil da vil der være ondskab og synd. Men netop derfor beder vi om, at Guds vilje må ske her på jorden og også i vores liv.

"Giv os i dag vort daglige brød"
Denne bøn udtrykker, at alt godt kommer fra Gud. Vi takker Gud og beder om, at vi også må blive ved med at have til livets fornødenheder. Det daglige brød er ikke kun i bogstavelig forstand brød, men dækker over alt det, som betyder noget for os og giver vores liv mening, også ægtefælle, børn, gode venner og arbejde.

"Og forlad os vor skyld,som også vi forlader vore skyldnere"
Dette er en bøn til Gud om, at vi må blive tilgivet for alt det dårlige, vi gør mod andre mennesker. Mennesket er i bund og grund os selv nærmest, men fordi Guds kærlighed er grænseløs, så tilgiver han, når vi beder ham om det. Samtidig skal vi tilgive andre, fordi de er mennesker som os selv. Martin Luther skrev: "Men vi beder, at han vil give os alt af nåde. Thi vi synder daglig meget, og fortjener kun straf. Så vil vi til gengæld også selv af hjertet tilgive og gøre godt mod dem, der forsynder sig mod os."

"Og led os ikke ind i fristelse"
Det er ikke Gud, der frister, men Djævelen. Gud ønsker det bedste for mennesket, men det bliver fristet til at trodse Guds vilje af de fristelser, der lurer overalt. Bønnen er en bøn om, at Gud må beskytte os og sætte os i stand til at modstå fristelserne. Martin Luther skrev: "Men vi beder i denne bøn, at Gud vil vogte og bevare os for, at Djævelen, verden og vort kød ikke skal bedrage os og forføre os til vantro, fortvivlelse og andre store skader og misbrug. Og selvom vi angribes, at vi så alligevel må vinde til sidst og beholde sejren."

"Men fri os fra det onde"
Det onde er alle de ting i verden, som gør mennesket fortræd. Det kan være alt lige fra dødsfald, sorg og svigt. Alle disse ting vil ramme mennesket på et eller andet tidspunkt i livet, men vi beder Gud om, at han vil sætte os i stand til at modstå det, når det kommer.

"For dit er riget, magten og æren i evighed! Amen."
Fadervor slutter med en lovprisning af Gud som den, der har magten til at opfylde vores bøn. Vi afslutter bønnen med "Amen," der er hebraisk og betyder 'Det står fast' eller 'Sådan er det'.

Om Fadervor

Fadervor er alle kristnes fælles bøn. Den kan bedes dagligt som en personlig bøn og hører naturligt til ved gudstjenstens dåb og nadver.

Fadervor kaldes også Herrens egen bøn. Den står i Matthæusevangeliets kapitel 6, hvor det fortælles, at Jesus selv lærte sine disciple at bede den. Fadervor er ikke alene kristendommens mest anvendte bøn. Den er også rettesnor for, hvordan kristne skal bede.

Meget tidligt i kristendommens historie blev det foreskrevet, at man skulle bede Fadervor mindst tre - og gerne fem - gange dagligt. Ved at vælge Fadervor, Herrens egen bøn, følte de første kristne sig mere sikre på, at de bad på den rette måde. Fadervor blev de kristnes bøn. Den kan bedes flere gange dagligt og styrke den troendes forhold til Gud.

Fadervor er en fælles bøn for alle kristne. Bønnen kan styrke bevidstheden om, at man som kristen er del af et større fællesskab. Et fællesskab som rækker ud over os selv og vores lokale kirke. Det er ikke tilfældigt, at bønnen beder med ordene ”os” og ”vore” i stedet for ”mig” og ”mine”.

Man beder også med Fadervor om, at Himlen kommer ned på jorden; at Gud lader sin vilje ske i os og i vores liv med hinanden. Det gælder også Fadervors bøn ”giv os i dag vort daglige brød”. Ordet ”daglige” er oversat fra et sjældent græsk ord. Det henviser til, at brødet er himmelsk. Brødet kan også betyde Kristus. Derfor kan dette brød mere end at opretholde livet i basal forstand. Det kan også forene Gud og menneske på samme måde, som det siges, at brødet gør det i nadveren. Ved gudstjenesten har Fadervor derfor en naturlig plads i nadveren, hvor den bedes før indstiftelsesordene.

Hele Fadervor er præget af troen på, at vi er Guds børn. Derfor bedes Fadervor også ved dåben. Her udtrykker bønnen tillid til Guds omsorg og nærhed. Bønnen gentager det forhold, der oprettes mellem Gud og menneske i dåben og holder det fast. Det væsentligste er sagt allerede ved indledningen: ”Vor Fader.”