Søndag den 4. marts 2018 kl. 16.00: Vestjysk Orgelfestival: Koncert ved Nicolo Sari

Der venter tilhørerne en kæmpe oplevelse til koncerten i Grundtvigskirken.
Den meget unge orgelvirtuos, Nicoló Sari, spiller et stort og flot festprogram.

Nicoló Sari er født i 1987 i Venedig. Han er diplomuddannet i orgelspil med højeste karakter fra ”B. Marcello-”konservatoriet i Venedig.

Efterfølgende har han videreuddannet sig som orgelsolist ved konservatoriet i Vicenza, hvor han fik solisteksamen med udmærkelse.

Sin unge alder til trods har han vundet 1. prisen ved store, internationale orgelkonkurrencer i Holland, Frankrig, Italien, Schweiz og Østrig.

Han er kunstnerisk leder af ”Gaetano Callido,” international orgelfestival, og han er organist ved to kirker i Venedig, Carmine og San Trovaso.

Nicoló Sari er én af de største i den unge generation af europæiske organister.

Der er gratis adgang til koncerten i Grundtvigskirken.

Del dette: