Tirsdag den 5. juni 2018 kl. 15.00 – kl. 17.00: Grundlovsfest i Gundtvigskirken

Tirsdag den 5. juni kl. 15.00 – kl. 17.00 finder den traditionsrige Grundlovsfest sted i Grundtvigskirken efter samme model hvert år:

1. Kirkekoncert i kirken kl. 15.00 – 15.30. 
2. Reception med et glas vin, vand + en ostemad og frugt kl. 15.30 - 16.00.
3. Foredrag i mødelokalerne kl. 16.00 – 17.00.

Grundlovsfesten begynder med en koncert i kirken ved Boris Jensen, sang, og Jakob Harsbo, sang og guitar. Duoen vil give en forrygende og stemningsfuld musikoplevelse med de gode klassikere fra Sebastian-kataloget. 

Årets foredragsholder 2018

Oplev Michael Svendsens underholdende foredrag om ”Et liv i overhalingsbanen og direkte ud i nødsporet.”

Michael Svendsen blev i 1982 - som kun 18-årig - den yngste konservatoriestuderende slagtøjsspiller i Danmark og levede længe som professionel musiker.
Karrierevejen tog dog et skarpt sving, og Michael Svendsen har flere gange måttet foretage nogle markante karriereskift. Det er der kommet et super-humoristisk foredrag ud af.

Hør de sjove anekdoter fra et liv, der startede i et af Europas bedste symfoniorkestre og direkte videre til samlebåndet på en fabrik.
Hør de underholdende historier, tilsat de erkendelser, som vi som mennesker gør os igennem livet, når det ikke altid fører os derhen, hvor vi regnede med, at vi skulle.
Med dette foredrag får I...
- et humoristisk foredrag med en meget energisk oplægsholder
- et anderledes og personligt foredrag om forandringer
- mulighed for en musikalsk overraskelse undervejs.

Entre: 100 kroner for hele Grundlovsarrangementet.
Betaling foregår ved indgangen.

Del dette: