Søndag den 23. juni kl. 16.00: Sankt Hans med Friluftsgudstjeneste ved Jane Marie Sognstrup, Hoppekirke og båltale omtrent kl. 21.00 ved Provst, Kræn Christensen.

Grundtvigskirken flytter gudstjenesten ud i det fri og holder Frilufts- og familiegudstjeneste på plænen ved Lergravs-søen til Skt. Hans i samarbejde med FDF.
FDF leverer musikken og bygger et alter til lejligheden.
Vi synger kendte salmer og hører en børnevenlig prædiken.

Efter gudstjenesten byder Grundtvigskirken på kagemand og kaffe/the/saft i anledning af kirkens 50-års fødselsdag, og der bliver fri afbenyttelse af hoppeborgen, som i år er en ”Hoppekirke” indtil kl. 18.00.
Efter kl. 18.00 er prisen 10 kroner for ”Hoppekirken.”
Vel mødt ved Lergravs-søen til gudstjeneste!

FDF har inviteret provst, Kræn Christensen, som båltaler. Båltalen er ved kl. 21.00-tiden –
plus / minus et kvarter.

Del dette: